Afgiftsmuseet
En udstilling af afgifter, som Danmark har formået at afskaffe. Beviset på, at statskassen godt kan overleve uden afgift på spillekort, laksekonserves og grammofonplader.
afskaffet og glemt
Stempelafgiften (1660–2000)
Fedtafgiften (2011–2013)
PSO-afgiften (2015)
Næste på museet?
Hvilken aktiv afgift synes du hører hjemme bag glas? Stem herunder – vi sørger for at Skatteministeriet får beskeden.
(Spoiler: det gør vi ikke. Men det er tanken der tæller.)
Udstillingen
Public Service Obligation-afgift på el. Toppede med 7,3 mia. kr. – afskaffet efter EU-kritik.
PSO-afgiften toppede med 7,3 mia. kr. i 2015. Den blev afskaffet fordi EU-Kommissionen mente den var statsstøtte i forklædning.
Obligatorisk licens for at eje et tv eller en computer – DR's indtægtskilde i årtier.
Licensen startede som "radioafgift" i 1926. I 2018 betalte 2,3 mio. husstande licens – men 200.000 "glemte" det hvert år. Det var Danmarks mest hadede regning.
Afgift på te. Afskaffet i 2020 – mens kaffeafgiften lever videre.
Teafgiften blev afskaffet i 2020 – men kaffeafgiften lever videre. Tedrikkere: 1, kaffedrikkere: 0.
Tillægsafgift på alcopops – ekstra skat på Bacardi Breezer og lignende.
Alcopops-afgiften blev indført for at beskytte unge mod søde alkoholdrinks. Den virkede ikke rigtig – de unge skiftede bare til billig vodka med sodavand.
Afgift på kaffeerstatning og cikorie – en levn fra en tid hvor kaffe var luksus.
Afgiften dækkede kaffeerstatning – et produkt næsten ingen købte mere. Et skoleeksempel på en afgift der overlevede sit eget formål.
Afgift på snus – en afgift på et produkt der ikke engang lovligt kunne sælges i Danmark.
Danmark havde en afgift på snus – et produkt det var ulovligt at sælge. Kafkaesque afgiftspolitik når det er bedst.
Chokoladeafgift på isvafler – fordi vaflen under din is åbenbart var konfekture.
Din isvaffel var teknisk set konfekture ifølge loven. Chokoladeafgiften på vafler er nok den mest gakkede underafgift der nogensinde har eksisteret.
Afgift på antibiotika og vækstfremmere i landbruget – afskaffet da EU-regler overtog.
EU forbød vækstfremmere i 2006, men Danmark beholdt afgiften i 12 år mere. Bureaukrati dør langsomt.
Afgift på elektriske sikringer – ja, de små propper i sikringsskabet blev beskattet.
Hver gang en sikring sprang, tjente staten lidt. Afgiften på sikringer er nok den mest ukendte afgift i dansk historie.
Afgift på sodavand, juice og kildevand. Afskaffet i 2014 – og sodavandspriserne faldt.
Mineralvandsafgiften dækkede sodavand, juice og kildevand. Da den blev afskaffet i 2014, faldt prisen på en flaske sodavand mærkbart.
Afgift på mættet fedt. Levede kun 15 måneder – og gjorde Danmark verdensberømt.
Fedtafgiften levede kun i 15 måneder (oktober 2011 – januar 2013). Den nåede at gøre Danmark verdensberømt – og ikke på den gode måde. Danskere hamstrede smør i Tyskland.
Afgift på tips, lotto og andre spil hos Danske Spil – statens andel af danskernes gambling.
Tipningsafgiften finansierede dansk idræt og kultur i over 60 år. Da spillemarkedet blev liberaliseret i 2012, forsvandt den – men pengene flyder stadig fra de nye spilleafgifter.
Afgift på charterflyvninger og pakkerejser med fly – forgængeren til den nye passagerafgift.
Danmark afskaffede flyrejseafgiften i 2007 fordi den var "konkurrenceforvridende". 18 år senere genindførte man den – denne gang for klimaets skyld.
Afgift på reklameudgifter – jo mere du reklamerede, desto mere betalte du til staten.
Virksomheder betalte afgift for at reklamere. Ironisk nok var der ingen reklame for selve reklameafgiften.
Afgift på dokumenter, kontrakter og retsdokumenter – staten ville have sin del af hvert stykke papir.
Stempelafgiften var over 300 år gammel, da den endelig blev afskaffet. Den overlevede enevælden, demokratiet og to verdenskrige – men ikke digitaliseringen.
Afgift på grammofonplader, kassettebånd og cd'er. Afskaffet lige inden den digitale revolution.
Afgiften dækkede grammofonplader, kassettebånd OG cd'er. Den nåede aldrig at møde mp3'en.
Afgift på privatforbrug finansieret med lån – staten straffede dig for at låne til forbrug.
Forbrugsrenteafgiften var en del af den berømte "kartoffelkur" i 1986. Danskerne blev straffet for at låne til ny bil og fjernsyn – og det virkede faktisk.
Afgift på parfume, eau de cologne, deodorant og kosmetik. En luksusskattens storhedstid.
Da parfumeafgiften toppede med over 500 mio. kr. i 1990, var den større end isafgiften er i dag. Din deodorant bidrog engang til statskassen.
Afgift specifikt på charterflyvninger – den første danske flyafgift.
Charterflyvningsafgiften ramte primært Mallorca- og Kreta-turisterne. Den blev droppet, men idéen om at beskatte flyrejser vendte tilbage – tre gange.
Afgift på spillekort – en af Danmarks ældste afgifter, indført i 1791.
Afgiften overlevede to verdenskrige, men ikke 1980'ernes skattereformer. 200 års historie – for 2 mio. kr. om året.
Afgift på tændstikker – et provenu der langsomt gik op i røg.
Provenuet faldt støt i takt med at engangslightere overtog markedet. Tændstikken tabte kampen – og afgiften fulgte med.
Afgift på blanke videokassettebånd. Eksisterede så kort, at den kun nåede ét datasæt.
Afgiften eksisterede så kort, at den kun nåede at optræde i ét DST-datasæt. VHS'en klarede sig – afgiften gjorde ikke.
Afgift på videooptagere. Staten tjente 140 mio. kr. på en teknologi, der i dag er ubrugelig.
Staten tjente næsten 140 mio. kr. om året på videooptagere i 1985. I dag kan du ikke engang give en VHS-afspiller væk.
Afgift på køb af fjernsyn. Oven i licensafgiften – dobbelt op.
Du betalte afgift for at købe fjernsynet – og så licensafgift for at se på det. Dobbelt op.
Afgift på køb af radioer. Et provenu der svingede som en rutsjanebane.
Radioafgiften svingede vildt – fra 371 mio. i 1960 til 55 mio. i 1965 og op igen. Radiomarkedet var åbenbart en rutsjanebane.
Afgift på vaskemaskiner, tørretumblere, opvaskemaskiner og køleskabe.
Din bedstemors vaskemaskine bidrog med næsten 300 mio. kr. til statskassen. Rengøring var en dyr fornøjelse.
Afgift på lightere og cigarettændere. Staten havde alle tre baser dækket.
Der var afgift på lighteren, afgift på cigaretterne og afgift på cigaretpapiret. Staten havde alle tre baser dækket.
Afgift på laks. Indbragte på sit højeste 392.000 kr. – ja, du læste rigtigt.
Lakseafgiften indbragte på sit højeste 392.000 kr. om året. Det kunne ikke engang betale lønnen for den person, der administrerede den.
Afgift på biografbilletter – staten ville have sin del af filmoplevelsen.
I biografens storhedstid betalte du afgift for at se film. I dag er det kun popcornpriserne der føles som en afgift.
Afgift på almanakker og kalendere. Indført i 1773 – en af Danmarks ældste afgifter nogensinde.
Almanakafgiften blev indført under Christian VII i 1773. Den overlevede enevældens fald, to grundlove og to verdenskrige – men ikke 1970'erne.
Ekstra afgift på servering af spiritus på restauranter – dobbelt strafskat for at drikke ude.
Ud over spiritusafgiften var der en ekstra afgift bare for at servere det på en restaurant. Dobbelt strafskat for at drikke ude.
Afgift på papir og pap – fra aviser til indpakningspapir.
Alt papir var afgiftsbelagt – fra aviser til indpakningspapir. Godt det blev afskaffet før printere blev opfundet.
Moralen?
Danmark har afskaffet afgifter på grammofonplader, spillekort, parfume, almanakker og laksekonserves – og landet eksisterer stadig. Så næste gang nogen siger "den afgift kan vi ikke undvære", så husk: det sagde de nok også om videokassettebåndsafgiften i 1985.