Hvilke typer afgifter findes der?

Danmark har et af verdens mest omfattende afgiftssystemer. Vi tracker 66 aktive afgifter fordelt på 8 kategorier – fra den massive olieproduktafgift (9,6 mia. kr.) helt ned til afgiften på klorerede opløsningsmidler, der indbringer sølle 36.000 kr. om året. Ud over afgifterne kortlægger vi også 100 offentlige gebyrer – betalinger, der ligner afgifter, men har et andet juridisk grundlag. Her er overblikket over det hele.

Merværdiafgiften (moms) er den helt store spiller. Med en fast sats på 25 % rammer den næsten alle varer og tjenester i Danmark. Moms blev indført i 1967 og har siden 1992 ligget fast på 25 %. I 2024 stod momsen alene for ca. 74 % af alle forbrugsafgifter – svarende til ca. 266 mia. kr. Kun få områder er fritaget, bl.a. sundhedsydelser, social forsorg og det meste af undervisning.

Punktafgifter (også kaldet "særafgifter") er afgifter, der rammer bestemte varer. Det er her, det bliver kreativt. Vi tracker 71 aktive afgifter på alt fra chokolade og is til nikkel-kadmium-batterier og klorerede opløsningsmidler. De vigtigste grupper er: • Energiafgifter – på el, gas, olie og kul. Energiafgifterne udgør ca. 37 % af alle punktafgifter. • Motorafgifter – registreringsafgift, ejerafgift og forsikringsafgift på køretøjer. Disse udgør ca. 29 % af punktafgifterne. • Sundhedsafgifter – på tobak, spiritus, vin og øl. • Miljøafgifter – på vand, CO2-udledning, svovl, affald og emballage. • Forbrugsafgifter – på chokolade, is, kaffe, nødder og andre specifikke varer. • Spilleafgifter – på online kasino, væddemål og spilleautomater – en kategori i rivende vækst.

Grundskyld og ejendomsværdiskat er afgifter på fast ejendom. De betales af boligejere og beregnes ud fra den offentlige vurdering af ejendommen. Disse afgifter går primært til kommunerne.

Told er afgifter på varer, der importeres fra lande uden for EU. Toldsatserne fastlægges af EU, og provenuet deles mellem EU og medlemslandene. Historisk set var told den vigtigste statsindtægt – i dag fylder den meget lidt sammenlignet med moms og punktafgifter.

Ud over de "rigtige" afgifter, der tilfalder statskassen, findes der en voksende kategori af obligatoriske gebyrer og bidrag, som teknisk set ikke er afgifter – men som rammer din pengepung på præcis samme måde. Forskellen? Pengene går ikke til staten, men til private organisationer eller kollektivordninger. Du betaler dem alligevel. Det mest aktuelle eksempel er producentansvaret for emballage (EPR), der trådte i kraft 1. oktober 2025. Virksomheder skal betale gebyrer for al den emballage de sætter på markedet – ned til gram-niveau for hver eneste emballagetype. Den samlede regning er anslået til 3,1 mia. kr. om året, hvoraf 1,6 mia. kr. væltes direkte over i forbrugerpriserne. Dansk Industri har kaldt den danske implementering "præget af høj grad af bureaukrati", og 36 % af virksomhederne oplever reglerne som en stor administrativ byrde. Andre eksempler på afgift-lignende udgifter inkluderer Copydan-vederlaget (et obligatorisk gebyr på smartphones, tablets og harddiske til kompensation af rettighedshavere), kommunale affaldsgebyrer (~500 kr. per husstand).

En afgift er en obligatorisk betaling til staten uden direkte modydelse. Den er vedtaget af Folketinget, og provenuet indgår i finansloven uanset hvad du bruger pengene til. Du betaler tobaksafgift, fordi du køber cigaretter – staten giver dig ingenting konkret til gengæld. Et gebyr er fundamentalt anderledes: det er en betaling for en konkret offentlig ydelse. Pengene skal ifølge forvaltningsretten modsvare myndighedens faktiske omkostninger ved at levere den pågældende ydelse – hverken mere eller mindre. Du betaler pasgebyr, fordi staten bruger penge på at producere og udstede dit pas. Du betaler skilsmissegebyr, fordi Familieretshuset bruger sagsbehandlingstid på din ansøgning. Den juridiske grænse er principielt skarp: offentlige myndigheder må ikke opkræve gebyrer, der overstiger de reelle omkostninger. Det ville i realiteten være en skjult afgift – og kræve hjemmel i finansloven. Men grænsen er ikke altid let at håndhæve. Et gebyr der er sat markant højere end omkostningerne – fx retsafgiften på op til 75.000 kr. – betegnes som et "fiskalt gebyr" og befinder sig i gråzonen. For private virksomheder gælder andre regler: de kan principielt fastsætte gebyrer frit, men Forbrugerombudsmanden sætter grænser for, hvornår gebyrer er urimelige eller vildledende. På Afgifter.dk kortlægger vi 100 offentlige gebyrer, som vi mener er interessante at kende til. Du kan se dem alle på gebyrsiden.