Hvem betaler egentlig afgifterne?

Når du køber en flaske vin, betaler du vinafgift, emballageafgift og moms – uden at tænke over det. Men hvem betaler egentlig? Svaret er mere nuanceret, end det umiddelbart lyder.

Den korte version: forbrugeren betaler til sidst. Afgifter opkræves typisk hos producenter eller importører, men de lægges oven i prisen hele vejen gennem forsyningskæden. Når du køber en pakke cigaretter til 60 kr., indeholder prisen ca. 42 kr. i afgifter og moms. Staten tjener altså mere på dine cigaretter end producenten gør.

Virksomhederne står for den praktiske opkrævning. De registrerer sig hos Skatteforvaltningen, beregner afgiften, lægger den oven i prisen og indbetaler den til staten. For moms sker det kvartalsvis, for punktafgifter typisk månedligt – med betaling den 15. i efterfølgende måned. Administrationen af dette er en reel omkostning for virksomhederne.

Momssystemet er genialt i sin enkelthed: hver virksomhed i kæden betaler kun moms af den værdi, den selv tilføjer. En bager køber mel (med moms), bager brød og sælger det (med moms), men kan trække momsen på melet fra. Staten får sine 25 % af slutprisen, men byrden fordeles automatisk. Systemet gør det næsten umuligt at snyde, fordi køber og sælger har modsatrettede interesser i at rapportere korrekt.

Punktafgifter opkræves typisk allerede i produktionsleddet. Det er smart, fordi der er langt færre producenter end detailhandlere at holde styr på. Når Carlsberg brygger en øl, beregner de ølafgiften og indregner den i prisen til grossisten, der sender den videre til supermarkedet, der sender den videre til dig.

Momsen tager samme 25 % uanset indkomst. Det betyder, at lavindkomstgrupper bruger en større andel af deres indkomst på afgifter end højindkomstgrupper. Punktafgifter på tobak og alkohol rammer også relativt hårdere hos lavindkomstgrupper, der statistisk set ryger og drikker mere. Til gengæld er registreringsafgiften progressiv – jo dyrere bil, jo højere afgiftssats. Tallene viser et blandet billede.

Vi tracker 71 aktive afgifter i Danmark, og en overraskende stor del af dem gemmer sig i din indkøbskurv. Ud over 25 % moms betaler du emballageafgift på flasker og dåser, chokoladeafgift på slik, kaffeafgift på kaffe, isafgift på is, og energiafgift på den strøm, der holder køledisken kold. Tilsammen udgør punktafgifterne i vores database ca. 81 mia. kr. om året – det svarer til ca. 13.700 kr. per dansker. Og det er kun punktafgifterne – momsen kommer oveni.

En afgiftskilde, der vokser eksplosivt, er online gambling. Alene online kasino-afgiften indbringer nu 991 mio. kr. – næsten 1 mia. kr. om året. Læg væddemål (621 mio.) og spilleautomater (486 mio.) oveni, og spilleafgifterne tilsammen passerer 2 mia. kr. Spilleafgifterne er usynlige for de fleste, men de er en voksende del af statens indtægter.