Hvordan har afgifter udviklet sig over tid?

Danske afgifter er ikke opfundet i går. Faktisk har vi haft forbrugsafgifter i over 350 år. Her er historien om, hvordan Danmark blev verdensmester i at afgiftsbelægge ting – og om de afgifter, der ikke overlevede turen.

Allerede i 1650'erne blev forbrugsafgifter almindelige i Danmark. De tog form af "bytold" – afgifter på varer, der blev importeret fra landet til byerne. Det var en tidlig form for punktafgift, rettet mod specifikke varer i handel.

Omkring 1850 blev de fleste forbrugsafgifter afskaffet i Danmark. Liberale strømninger i samfundet betød, at man bevægede sig væk fra afgifter på specifikke varer. Men det varede ikke længe.

Da øl- og spiritusproduktionen blev industrialiseret i slutningen af 1800-tallet, genindførte staten afgifter på disse produkter. Det var nemmere at opkræve afgift fra store bryggerier end fra hundredvis af små hjemmebryggere.

I perioden 1912 til 1927 blev en lang række af de afgifter, vi kender i dag, indført: • 1912: Cigaretter og cigarettobak • 1917: Cigarer og cigarillos • 1922: Restaurationsafgift, chokolade og sukkervarer, kaffe, nødder • 1924: Registreringsafgift på biler • 1927: Benzinafgift Denne periode lagde grundstenen for det danske punktafgiftssystem, som vi kender det i dag.

Under og efter Anden Verdenskrig blev der indført en række ekstra afgifter for at finansiere statens udgifter. De fleste af disse blev dog afskaffet igen efter krigen – men ikke alle.

I 1967 indførte Danmark merværdiafgiften (moms) med en sats på 10 %. Det var en revolution i afgiftssystemet – fra mange små afgifter til én stor, generel afgift. Momsen er siden steget gradvist og har siden 1992 ligget fast på 25 %.

Danmark var et af de allerførste lande i verden til at indføre en CO2-afgift i 1992. I de følgende år kom en lang række miljøafgifter til – på svovl, vand, affald, pesticider og meget mere. Formålet skiftede fra rent fiskalt (tjene penge til staten) til at ændre adfærd.

I oktober 2011 indførte Danmark verdens første afgift specifikt rettet mod mættet fedt i fødevarer – 16 kr. per kg mættet fedt. Afgiften førte til grænsehandel, hamstring af smør i Tyskland og massiv international opmærksomhed. Allerede i januar 2013 blev den afskaffet igen – efter kun 15 måneder. Fedtafgiften er siden blevet brugt som skrækeksempel i skattedebatten verden over.

Ikke alle afgifter lever for evigt. Teafgiften blev afskaffet i 2020 efter 44 år – mens kaffeafgiften lever videre. PSO-afgiften (Public Service Obligation) på el blev helt afskaffet i 2022, efter at EU-Kommissionen vurderede den som ulovlig statsstøtte. I sit topår (2015) indbragte PSO-afgiften hele 7,3 mia. kr. – det var en af Danmarks tungeste afgifter overhovedet. Begge kan nu opleves på vores afgiftsmuseum.

I 2024 indbragte forbrugsafgifterne tilsammen ca. 359 mia. kr. til den danske stat. Vi tracker 71 aktive afgifter og 27 historiske afgifter, der er blevet afskaffet undervejs – fra spillekortafgiften (afskaffet 1989) til fedtafgiften (afskaffet 2013). Tendensen i dag er, at energi- og miljøafgifter stiger, nye kategorier som nikotinprodukter (indført 2022) og online spil vokser eksplosivt, mens nogle af de mere kuriøse forbrugsafgifter langsomt dør ud.