Afgifter som næsten intet indbringer

Ikke alle afgifter er skabt lige. Mens olieproduktafgiften alene indbringer 9,6 mia. kr. og tobaksafgiften 7,3 mia. kr., har vi en håndfuld afgifter, der nærmest kun eksisterer af princip. Her er Danmarks mindste afgifter – rangeret fra bunden.

Når man kigger på provenuet, er ranglisten næsten komisk: 1. Klorerede opløsningsmidler – 36.000 kr. (ja, hele Danmarks mindste afgift) 2. Nikkel-kadmium-batterier – under 300.000 kr. (lithium-ion har vundet) 3. Kvælstofafgiften – 15 mio. kr. 4. PVC- og ftalatafgiften – 16 mio. kr. 5. Glødelampeafgiften – 18 mio. kr. Til sammenligning: olieproduktafgiften indbringer over 260.000 gange så meget som afgiften på klorerede opløsningsmidler.

Danmarks absolut mindste afgift. Indført i 1996 for at begrænse sundhedsskadelige kemikalier som tri- og perchlorethylen. Afgiften har faktisk været ekstremt effektiv – forbruget er faldet så dramatisk, at provenuet i 2024 kun var 36.000 kr. Det koster med al sandsynlighed mere at administrere afgiften end den indbringer.

Indført i 1996 for at reducere brugen af giftigt kadmium. Med lithium-ion-batteriernes fremmarch er markedet for nikkel-kadmium næsten forsvundet, og afgiftens provenu er skrumpet til under 300.000 kr. om året. En afgift, der har gjort sit job – men stadig lever.

Lidt over bundskraberne finder vi en klynge af afgifter, der hver især indbringer under 30 mio. kr.: • Kvælstofafgiften – 15 mio. kr. • PVC- og ftalatafgiften – 16 mio. kr. • Glødelampeafgiften – 18 mio. kr. (faldet støt fra 224 mio. i 2000 – LED har næsten dræbt den) • PVC-folieafgiften – 22 mio. kr. • Cigaretpapirafgiften – 30 mio. kr. • Svovlafgiften – 30 mio. kr.

Isafgiften (382 mio. kr.) og kaffeafgiften (257 mio. kr.) plejer at blive nævnt som små afgifter – men sammenlignet med de virkelig bittesmå er de regulære pengemaskiner. Isafgiften indbringer over 10.000 gange mere end afgiften på klorerede opløsningsmidler. Perspektiv er alt.

Små afgifter har en tendens til at overleve i lovgivningen. De er for ubetydelige til at blive prioriteret politisk, men de koster stadig administration – både hos staten og hos de virksomheder der skal indberette dem. Dansk Erhverv har opgjort, at en forenkling af punktafgiftssystemet ville reducere administrative byrder for tusindvis af virksomheder.